På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

DI Fødevarer i Pressen

Snyd eller vækst?

Jyllands-Posten, den 21. maj 2017, side 19
Efter sommerferien vil regeringen fremlægge en række vækstinitiativer, som skal lægge fundamentet for fremtidig vækst og beskæftigelse i den private sektor. Det er vigtigt, for det skaber grundlaget for fremtidig velstand og velfærd.
På fødevareområdet opkræves mange afgifter, som gør det svært for virksomhederne at skabe den ønskede vækst og de tilhørende arbejdspladser. I slikbranchen har man den yderligere udfordring, at chokolade- og sukkervareafgiften efterhånden er blevet så høj, at vækst og beskæftigelse i stedet skabes i de kriminelle miljøer.
En annullering af den kommende stigning af afgiften koster ikke statskassen særligt meget. Skatteministeriet har beregnet, at det koster staten 95 mio. kr. at annullere den i 2018. Det er ikke uoverkommeligt at finde plads til det i en kommende vækstpakke. Det vil være første skridt mod at afvikle den illegale aktivitet og flytte den tilbage til legal aktivitet. Det er vel også den måde, vi gerne vil skabe vores vækst og velstand på i fremtiden.
Dette skriver branchedirektør i DI Fødevarer, Leif Nielsen, og forbundsformand i Fødevareforbundet NNF, Ole Wehlast.

Madfirmaer vil bekæmpe uvidende bloggere

Politiken, den 13. maj 2017
En ny undersøgelse som Arla har foretaget blandt borgere i seks lande viser, at hver anden dansker er ”overvældet” af sundheds- og kostinformationer. Samtidig får danske unge langt oftere deres viden om mad fra sociale medier end andre unge i de fem europæiske lande, og det får fødevareindustrien til at slå alarm. ”Pseudovidenskab og direkte forkerte oplysninger om fødevarer fylder rundtomkring på nettet og de sociale medier og næres af de populære madbloggere, hvis ofte sorthvide budskaber om sundt og usundt står uimodsagt. Det er et voksende problem”, siger Leif Nielsen, direktør i DI Fødevarer. Både Leif Nielsen og landechef for Arla Danmark, Jakob Knudsen, er enige om, at tiden er løbet fra de lovgivningsmæssige restriktioner for, hvordan virksomheder må anprise produkter - om det er på emballage, i reklamer og online.

Kan et CO2-mærke gøre dig mere klimabevidst?

Dr.dk, den 27. april 2017
86 pct. ad danskerne mener at klimaforandringerne er et alvorligt problem. På baggrund af dette foreslår en dansk forsker at mærke madvarer efter deres klimavenlighed. Både Forbrugerrådet Tænk og DI Fødevarer er skeptiske overfor ideen omkring et tunget klimamærke. "Et tvunget mærke er ikke noget, vi støtter. Det er jo kun nogle forbrugere, der går op i det. Så ligesom fuldkornsmærket bør det være frivilligt", siger Leif Nielsen, branchedirektør i DI Fødevarer. Leif Nielsen peger også på, at forbrugerne allerede i dag har utrolig mange mærker, som de skal forholde sig til i supermarkedet. Han deler derfor Forbrugerrådet Tænks bekymring for, at mærket kan vildlede mere, end det vil vejlede.

DI Fødevarer: Når fake news rammer køledisken

Altinget.dk, den 7. april 2017
I et debatindlæg fredag skriver branchedirektør i DI Fødevarer, Leif Nielsen, om konsekvenserne af fake news i fødevarebranchen. Her flyder sociale medier over med nyheder om fødevarer på et mere eller mindre faktuelt grundlag, og der er brug for at tage en diskussion om, hvordan kommunikation om fødevarer skal foregå på nettet og opfattelsen af, hvad der er rigtigt og forkert. Derfor er det i fødevarebranchen håbet, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen vil have kommunikationen på de sociale medier på dagsorden under forhandlingerne om et nyt fødevareforlig.

EU-Parlamentet: EU bør kun importere bæredygtig palmeolie

Ingeniøren.dk, den 6. april 2017
De europæiske landes import af palmeolie fra Asien vokser eksplosivt, og det belaster både klima, mennesker og miljø. EU-Parlamentet har derfor vedtaget, at EU bør indfører en certificeringsordning, der sikre en bæredygtig import af palmeolie. I Danmark er fødevareindustrien i forvejen opmærksomme på konsekvenserne af importen, og i 2014 etablerede DI Fødevarer "Erhvervsinitiativ for bæredygtig palmeolie". "Der er bred enighed om, at det er et langt sejt træk, for man kan ikke knipse med fingrene, og så er alting bedre. Man er nødt til at skubbe i den rigtige retning, så der bliver en efterspørgsel efter den bæredygtige palmeolie," siger chefkonsulent Louise Bünemann fra DI Fødevarer.

Dansk milliardgevinst i Japan er tættere på

Jyllands-Posten, den 17. marts 2017, Erhverv, Side 14
Japans premierminister, Shinzo Abe, skal til Europa i slutningen af marts, mens miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i sidste uge var i Tokyo sammen med en dansk erhvervsdelegation.
Forhåbningen er, at de mange møder endelig vil sætte punktum for forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem Bruxelles og Tokyo. Måske allerede i år - En aftale, der kan komme især dansk eksport til gode.
Danmark er samtidig blandt de EU-lande, der eksporterer mest til Japan. I 2015 blev det til en vareeksport på over 12 mia. kr. ifølge Danmarks Statistik samt et lignende beløb for service-og tjenesteydelser.
"Japanerne har meget høje kvalitetskrav og en veludviklet fødevaresektor. Samtidig har de et voksende marked for ingrediensprodukter. Det er en trend, som Danmark kan byde ind på," udtaler Leif Nielsen, branchedirektør for DI Fødevarer.

Forsigtig optimisme til året i fødevarebranchen

Jyllands-Posten, den 12. marts 2017
DI’s virksomhedspanel viser, at danske fødevarevirksomheder ved årets start ikke havde specielt optimistiske forventninger til den nærmeste fremtid. Faktisk var den samlede konjunkturindikator en smule negativ for forventninger til første kvartal af 2017. Virksomhedspanelet er også blevet spurgt om forventningerne til hele 2017 sammenlignet med 2016, hvor der generelt var større optimisme. Omkring to tredjedele af virksomhederne regner med en positiv vækst i omsætningen på over to procent i forhold til 2016.
"Forbrugerne i den vestlige verden er begyndt at få bedre økonomi efter finanskrisen – ikke mindst i Danmark – så der begynder så småt at komme efterspørgsel på de mere spændende varer igen," siger Leif Nielsen, branchedirektør for DI Fødevarer.

Fødevareeksport til Mellemøsten fordoblet

Di Business og Ritzau, den 3. marts 2017
For 10. år i træk er DI til stede på en af verdens største fødevaremesser med mere end 100.000 besøgende og 5.000 udstillere fordelt på 100.000 m2. Messen hedder Gulfood og holdes i Dubai, hvorfra de deltagende virksomheder kan nå kunder, distributører og agenter i Mellemøsten, Afrika, Fjernøsten og resten af Asien.
Og de danske fødevarer er populære i regionen. Fødevareklyngens eksport til Mellemøsten er mere end fordoblet gennem de seneste syv år, så der nu eksporteres for over 11 mia. kr. til regionen.
"Det svarer til godt fem gange den samlede danske eksport af økologi, så det er et meget betydningsfuldt marked for danske fødevareproducenter. Mellemøsten er afhængig af import af fødevarer, og da der samtidig er en solid økonomisk vækst og befolkningstilvækst, er det et attraktivt marked, og det er vigtigt, at danske virksomheder hele tiden orienterer sig mod nye markeder," siger branchedirektør Leif Nielsen, DI Fødevarer.

Industrien er klar til convenience-vækst

Dansk Handelsblad, den 27. februar 2017
Fødevareproducenterne ser et stort potentiale inden for convenience og ser gode muligheder for at få del i den vækst, der ligger i danskernes ændrede madvaner.
En ny rapport fra Madkulturen godtgør, at de nemme løsninger i køkkenet er det hurtigst voksende dagligvareområde, især hos de yngre forbrugere.
Brancheorganisationen DI Fødevarer vurderer, at det betyder et potentiale for vækst for fødevarebranchen. Branchedirektør i DI Fødevarer, Leif Nielsen, siger, at forbrugernes ændrede opfattelse af convenienceprodukter samtidig er en cadeau til industrien.
"Når forbrugerne ser virksomhedernes produkter som en naturlig del af deres madlavning, er det udtryk for, at forbrugerne føler, at de hverken går på kompromis med smag, sundhed eller kvalitet i forhold til, hvis de selv laver måltidet fra bunden. Det vidner om, at forbrugerne har stor tillid til de produkter, de køber, hvilket er en stor anerkendelse for virksomhederne," siger Leif Nielsen.

Virksomheder skal tænke stort og starte småt

Børsen, den 23. februar 2017, Fødevareindustrien (tillæg), side 12
Vi drukner i dag i data og opsamling af viden. Vi har oceaner af muligheder for at indsamle data om fødevarer i hele værdikæden fra jord til bord. De virksomheder, som kan afkode den enorme mængde data og se, hvad der skaber større værdi for os og i sidste ende producere bedre produkter, bliver fremtidens vindere.
Fordelen ved automatiseringen er, at man gør produkterne mere effektive og derved sparer på omkostningerne.
"Udfordringen er, at det kræver investeringer. Det går meget stærkt og kræver meget viden. Derfor er det utroligt vigtigt, at vi her i landet sikrer, at vi har de vidensmedarbejdere, der skal til for uddannelsesmæssigt at løfte os selv. Men vi er godt med," siger Leif Nielsen, branchedirektør i DI Fødevarer.

DI Fødevarer: Virksomheder ønsker samarbejde om bedre fødevarekommunikation

Altinget.dk, den 16. december 2016
DI Fødevarer ønsker øget samarbejde med både minister og organisationer om at styrke kommunikationen og forbrugerens tillid til anprisninger af fødevarer, skriver Leif Nielsen, Branchedirektør, DI Fødevarer.
DI Fødevarer, som repræsenterer over 200 fødevarevirksomheder, bakker op om ernæringsprofiler, der gælder for hele EU. Samtidig ønsker vi en dialog med både ministeren og
organisationer om, hvordan anprisninger af fødevarer kan bruges i fremtiden - til glæde for både forbrugerne og fødevarevirksomhederne.
Fødevareerhvervet har intet ønske om at "narre” forbrugerne. Vi vil gerne have, at forbrugerne bliver glade og tilfredse for de fødevarer, de køber. For så er det sandsynligt, at de køber dem igen.

Partnerskab skal booste dansk fødevareeksport med 30 mia. kr.

DI Business, den 14. december 2016
En ny fælles danske fødevarefortælling skal medvirke til at øge eksporten fra fødevareklyngen med 30-50 mia. kr. og føre til 10-15.000 nye jobs. Platformen har fået navnet ”Fødevarepartnerskabet” og skal arbejde efter samme model som State of Green, der arbejder for at øge eksporten af grøn teknologi. Bag partnerskabet, som præsenteres i dag onsdag, står en lang række virksomheder og organisationer og staten, som bidrager med 20 mio. kroner over fire år.
"Fødevarevirksomhederne har i høj grad brug for at tiltrække talenter fra både ind- og udland. Partnerskabet skal hjælpe med at forbedre erhvervets muligheder for at tiltrække dem. Det og arbejdet med at øge eksporten er de primære årsager til, at DI bakker op om projektet," siger Leif Nielsen, branchedirektør i DI Fødevarer.

Tag robotter til hjælp

Nordjyske Stiftstidende, den 10. december 2016
I disse år vokser verdens befolkning markant, og med det kommer der også et endnu større behov for at producere flere fødevarer på en smartere måde. I et debatindlæg lørdag kommer Leif Nielsen, branchedirektør i DI Fødevarer, med sit bud på, hvordan Danmark kan være med til at løse fødevareproblemerne i fremtiden. Den danske fødevaresektor er en af verdens største fødevareeksportører, og med den styrkeposition er der mulighed for at bruge den ekspertise og erfaring til at fastholde og udvikle fødevareproduktionen. Derudover er Danmark også leverandør af produktionsteknologier og robotproducent, og dette skal være med til at sikre, at Danmark bliver verdensmester i højteknologisk fødevareproduktion.

Fødevarer på langfart

Ritzau, den 7. december 2016
Varer fra den danske fødevareklynge transporteres længere og længere væk fra Danmark. Økologiske varer holder sig dog i hovedsagen inden for Europas grænser. DI forventer, at fjerne markeder får endnu større betydning i fremtiden.
"Befolkningstilvækst og voksende middelklasser i Asien, Afrika og Sydamerika betyder, at disse lande vil efterspørge flere fødevarer, hvor kvaliteten og fødevaresikkerheden er på dansk niveau. Det giver store muligheder for øget eksport fra den danske fødevareklynge," siger branchedirektør Leif Nielsen, DI Fødevarer.

Læs mere her

Danske kaffevaner skal ikke gå ud over regnskoven i Colombia  

Mfvm.dk, den 6. december 2016
I en pressemeddelelse gør miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen det klart, at danske virksomheder har et ansvar for, at fødevarer importeret fra tredjelande, er produceret under forhold, der tager hensyn til både miljø og mennesker. Esben Lunde Larsen er i disse dage i Colombia, og han tager budskabet med, når han senere mødes med colombianske kakaoproducenter. Det danske fødevareerhverv bakker op om budskabet og er parat til at stille krav til samarbejdspartnere i andre lande. ”DI Fødevarer har etableret ’Erhvervsinitiativ for bæredygtig palmeolie’, som har til formål at fremme brugen af bæredygtig palmeolie i fødevarevirksomhederne. Vi er glade for, at både WWF og Miljø- og Fødevareministeriet bakker op om initiativet, som har sat sig det ambitiøse mål om 100 % certificeret bæredygtig palmeolie i 2018”, siger branchedirektør i DI Fødevarer, Leif Nielsen.

DI Fødevarer øjner ny vækst på fødevareområdet

Fødevarewatch, den 28. november 2016
Det nye regeringsgrundlag giver i DI Fødevarer håb om mere vækst på fødevareområdet, hvor særligt færre punktafgifter og fokus på generationsskifte skiller sig ud. "Punktafgifterne er yderst centrale for at få skabt mere vækst i fødevaresektoren. Regeringens fokus på generationsskifte er også en vigtig barrierer for at få skabt nye virksomheder, der kan skabe vækst. Desuden er der nogle spændende initiativer omkring ernæring og gastronomi. Hvad det fører til må tiden vise, men ambitionen om at få styrket eksporten af fødevarer er kun god, ” siger Leif Nielsen, branchedirektør i DI Fødevarer. Derudover er Leif Nielsen også positiv over regeringsgrundlaget som helhed, hvor virksomhederne ses som vækstmotor i den danske økonomi.

Landbrugsgiganter vover sig længere ud på den tynde is

Jyllands-Posten Erhverv, den 23. november 2016
Den lave vækst og fortsatte priskrig på de nære markeder i Europa har fået virksomhederne i den danske fødevareklynge til at øge eksporten til fjernere markeder. En ny opgørelse fra DI Fødevarer viser, at fødevareklyngens eksport til lande uden for Europa er steget med 58 pct. fra 2008 til 2015, hvor eksporten til lande i Europa stort set var uændret. ”Al historik viser, at jo længere man flytter sine varer ud i verden, desto større risiko løber man. Det er midlertidig en risiko, som virksomhederne er nødt til at løbe, fordi det er derud, væksten er”, siger Leif Nielsen, branchedirektør i DI Fødevarer. En af de virksomheder, der målrettet har øget eksporten til fjerne markeder er Arla, hvor ca. 20 pct. af koncernomsætningen lige nu udgør salg til disse markeder.  

Eksporten til fjerne markeder vokser eksplosivt

Jyllands-Posten, den 22. november 2016, Erhverv, side 10
Siden finanskrisen bremsede væksten i Europa, har den danske fødevareklynge omdirigeret enorme mængder af svinekød, mejeriprodukter og andre varer til fjerne markeder i Asien, Nordamerika, Mellemøsten og Oceanien.
Nye opgørelser fra DI Fødevarer viser, at fødevareklyngens eksport til lande uden for Europa er øget med 58 pct. siden 2008. I samme periode er eksporten til de europæiske lande vokset 2 pct.
"Det er i landene uden for Europa, at væksten er størst. Især i Asien vokser middelklassen meget hurtigt, og millioner af nye forbrugere får råd til at købe sunde, sikre fødevarer", påpeger Leif Nielsen, branchedirektør i DI Fødevarer.

Krabbesalaten og andre røverhistorier fra supermarkedet

Jyllands-Posten, den 22. november 2016, side 8
Indpakningen på din mad snyder dig, advarer Forbrugerrådet Tænk, der har indbudt folk til at levere eksempler på tvivlsom markedsføring. Hos brancheorganisationen DI Fødevarer, der repræsenterer fødevareproducenterne, afviser man kritikken.
"Det er vores oplevelse, at virksomhederne forsøger at give forbrugerne så god en oplevelse som muligt, og det inkluderer også, at de ikke skal føle sig snydt. De lever af at sælge deres produkter,
og hvis forbrugeren får en dårlig oplevelse, køber de ikke produktet igen, og det er virksomheden selvfølgelig ikke interesseret i
", siger Frederikke Thye, konsulent i DI Fødevarer.

Trump og 'gastronalisme' stod højt på fødevarebranchens årsdag

Fødevarewatch, den 17. november 2016
Spidserne i fødevarebranchen havde samlet sig i Industriens Hus på Rådhuspladsen onsdag eftermiddag for at høre, hvordan fremtiden måske eller måske ikke ser ud for industrien.
Temaet for årsdagen i DI Fødevarer handlede om at få skabt klarhed over den brydningstid, som verden befinder sig i. For hvad det betyder for branchen, at Donald Trump er blevet præsident, briterne har stemt sig ud af EU, og Putin har hamret døren i til fødevarer fra størstedelen af vesten?
Formand for DI Fødevarer Jørgen Dirksen åbnede en flig af de store spørgsmål med at adressere netop den stigende protektionisme med ordet ’gastronalisme’.
"Vi ser en stigende gastronalisme i Europa. Flere og flere vil gerne have mærkater som anviser oprindelseslandet og andre mærkningsordninger. Men det er rigtig dyrt for producenterne. Forestil jer, at man alt efter, hvilket land man skal sælge i skal tilpasse sit mærkat hver gang. Det er dyrt," lød det fra Jørgen Dirksen.

Danske emballageproducenter går til kamp mod skadelig kemi

Politiken, den 24. september 2016
Mens madvarer er tydeligt mærket, er emballagerne rundt om maden en jungle for forbrugerne. Men nu efterlyser producenter og detailhandel klarere regler for blandt andet skadelige fluorstoffer.
Ideen om særlige danske regler for indhold af fluorerede stoffer møder modstand i Dansk Industri. "Vi arbejder i både EU-Kommissionen og via parlamentet for at få vedtaget EU-harmoniserede regler om pap og pair og trykfarver, for de generelle regler vi har nu, er ikke gode nok. Men vi er modstandere af danske regler, for danske fødevarer pakkes og sendes over grænser, og vi importerer indpakkede fødevarer, og der importeres og eksporteres emballage. Det vil blive alt for bøvlet", siger chefkonsulent i DI, Gitte Hestehave.

DI om Fødevarestyrelsen: Gebyrer er alt for høje

TV2, den 31. juli 2016
Der er behov for igen at se på de høje gebyrer, siger Dansk Industri efter TV 2 i flere artikler har skrevet om Fødevarestyrelsens gebyrer.
Virksomhedernes organisation, Dansk Industri, mener, at tiden er inde til at få nedsat gebyrerne, som senest blev fastsat ved et fødevareforlig i april 2015.
"Denne her sag viser, at det er nødvendigt at kigge på gebyrerne, og hele tiden have øje på om kontrollen er effektiv og kompetent. Vi er ikke tillfredse med gebyrerne. Vi mener, gebyrerne er alt for høje i forhold til ,hvad man får ud af dem", siger Ole Linnet Juul, branchedirektør for DI Fødevarer til TV 2.
Han påpeger også, at det er urimeligt, at det kun er de fødevareproducerende virksomheder, der bliver pålagt gebyrerne. "Restaurations- og detailhandelsbranchen skal f.eks. ikke betale gebyrer", påpeger han.

Slikbranchen har fået sukkerchok

Århus Stiftstidende, den 14. juni 2016
Stigende afgifter på chokolade og sukker koster Carletti og andre slikproducenter dyrt. Det rammer både forbrugeren og koster lokale arbejdspladser. Slikbranchen har fået sukkerchok.
”Afgiften er blevet alt for høj, og hver gang afgiften stiger, er vi nødt til tænke i at lave om på vores pose- og pakkestørrelser, fordi de bliver solgt til faste priser som for eksempel 10 kroner. Der er ikke andre måder, vi kan gøre det på, for sætter vi prisen op på pakkerne, går det ud over salget,” forklarer Niels Petersen, direktør for Carletti.
Dansk Industri peger på, at den høje punktafgift på chokolade og sukkker koster danske arbejdspladser. Siden 2007 er antallet af ansatte hos slikproducenterne herhjemme faldet med 30 procent. Fra et stykke over 2000 til omkring 1500.
Derfor handler det nu om, om vi fortsat skal have en spændende konfekture-branche i Danmark eller ej, og skal vi det, så skal den kommende indeksering i 2018 afskaffet, og afgiften skal tilbage på 2010-niveau,” vurderer Ole Linnet Juul, branchedirektør i DI Fødevarer.

Forbrugerrådet: Implementeringsråd vil åbne for vildledning på nettet

Altinget, den 14. juni 2016
Danske virksomheder skal have lov til at kommunikere på internettet om en fødevares sundhedsfordele. Det må de ikke nu, fordi en EU-forordning om anprisninger fortolkes for vidtgående, mener Implementeringsrådet. Men en lempelse af regler kan åbne op for vildledning af forbrugerne, advarer Forbrugerrådet Tænk.
Hos Dansk Industri er man anderledes positivt stemt over for anbefalingen. Implementeringsrådet er sat i verden for at sikre, at EU-lovgivning ikke bliver overimplementeret i Danmark. Og netop når det gælder kommunikation om varer på internettet er det endnu mere vigtigt at sikre, at reglerne er ensartet på tværs af landegrænser, mener Louise Bünemann, chefkonsulent i DI Fødevarer .
"Folk kan jo med bare ét klik skifte til et andet domæne. Derfor er det rigtigt smart, at man er nogenlunde enige om, hvordan reglerne skal fortolkes,” siger hun og fortsætter: "Mange er vores medlemmer er jo globale virksomheder - eller virksomheder, der måske har hovedkontor i Danmark, men også kontorer i andre lande. De vil gerne sikre sig, at de ikke behøver at lave forskellige hjemmesider.”

Levende bakterier i mad og piller har ingen effekt

Ritzau, den 10. maj 2016
Bakterier i kosttilskud, surmælksprodukter og fermenterede grøntsager har ingen beviselig effekt på raske voksne. Det viser ny dansk forskning fra Københavns Universitet, der offentliggøres i dag i det videnskabelige tidsskrift Genome Medicine. ”Masser af mennesker bruger jo oceaner af penge på disse levende mikroorganismer, fordi de vil være sunde og sikre en sund tarmflora. Men videnskabeligt set kan en entydig positiv effekt altså endnu ikke påvises”, siger en af verdens førende tarmbakterieforskere, hovedforfatter på studiet, professor Oluf Borbye Pedersen fra Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter ved Københavns Universitet. Ole Linnet Juul, der er branchedirektør i Fødevareindustrien under Dansk Industri, glæder sig over, at lægevidenskaben har fået stor interesse for kostens betydning for tarmflora og bakterier: ”Vi siger ikke, at probiotika helbreder sygdom, men de har en gavnlig effekt på en træg fordøjelse og oppustethed, og for mange giver de velvære. Derfor laver vi det, derfor sælger det”, siger Ole Linnet Juul og understreger, at industrien »laver fødevarer – ikke medicin«.

ASEAN frister danske fødevareproducenter

Berlingske, Business, den 14. april 2016, side 15
Et rekordstort antal danske virksomheder deltager i denne uge i Asiens største fødevaremesse i Singapore. Messen bliver afholdt hvert andet år og har denne gang tiltrukket 16 danske virksomheder. ”Hvis vi ser fire år tilbage, så var der dengang ikke interesse fra de danske virksomheder. For to år siden havde vi en stand på 80 kvadratmeter, og da måtte vi virkelig arbejde for at få fyldt de sidste meter. Denne gang har vi udvidet til 200 kvadratmeter, og der var stort set udsolgt med det samme,” forklarer branchedirektør for DI Fødevarer, Ole Linnet Juul. Øget dansk tilstedeværelse i Sydøstasien kan aflæses direkte i eksporttallene. Inden for de seneste fem år er den danske fødevareklynges eksport til de ti sydøstasiatiske lande i ASEAN steget med 50 pct. til omkring tre mia. kr.

Dansk fødevareindustri tørster efter investeringer

Foodsupply.dk, den 7. marts 2016
Det går rigtig godt for den danske fødevareklynge på den globale scene. Der investeres og eksporteres for trecifrede milliardbeløb hvert år, men det kniber lidt, når det handler om at trække udenlandske aktører og investorer til Danmark. ”Vi har en stærk fødevareindustri i Danmark, og vi har en stærk fødevareklynge, som gør det utrolig godt ude i verden. Men det er omvendt tydeligt, at der mangler udenlandske investeringer i industrien herhjemme, siger konsulent i DI Fødevarer Peter Bernt Jensen og fortsætter: ”det kunne være fantastisk, hvis vi kunne trække flere investeringer til Danmark, men det handler jo også om, hvor attraktivt det er at producere og investere herhjemme,” og henviser til, at der skal være udsigt til et givtigt afkast, før investorerne begynder at summe omkring de danske fabrikker. Og her er Danmark i konkurrence med mange andre lande omkring tiltrækning af investeringer.

Læs artiklen her, hvor DI Fødevarer er citeret.

DI: Fødevareafgifter luner kun kortvarigt

Altinget.dk, den 3. november 2015
Selv om fødevareafgifter luner godt i lommen på kort sigt, så kan det koste samfundet dyrt på længere sigt i tabte arbejdspladser og vækst. Det bør politikerne huske, når de netop nu er ved at strikke finansloven for næste år sammen, mener branchedirektør i DI Ole Linnet Juul. DI Fødevarer mener, at det haster med at gøre noget ved de danske fødevareafgifter. Foruden de økonomiske konsekvenser, så indebærer afgifterne et betydeligt bureaukrati for både virksomheder og myndigheder.

Læs artiklen her, hvor DI Fødevarer er citeret.

DI Fødevarer: Afdæmpede forventninger til fremtiden

FødevareWatch, den 31. juli 2015
Danske virksomheder i føde- og drikkevareindustrien omsatte for 0,5 pct. mere end i de foregående måneder, men på trods af det viser tal fra DI Fødevarers konjunkturbarometer en knap så positiv historie. DI Fødevarer ser derfor på fremtiden med afdæmpet optimisme.
”I starten af året kunne vi se en stigende eksport fra fødevareområdet. Det skyldes formentlig en gunstig udvikling på valutamarkedet på grund af den stigende amerikanske dollar, men det er desværre vendt en smule,” siger Peter Bernt Jensen.

Læs artiklen her, hvor DI Fødevarer er citeret.

Den danske chokoladebranche er blevet ramt af et sukkerchok

Finans.dk, den 15. juni 2015
Siden år 2007 er de årlige investeringer i slikbranchen faldet med en tredjedel, og det samme er medarbejderantallet, for sukkerafgiften strammer sit greb mere og mere om branchen. Således er de årlige investeringer i branchen faldet med 36 pct. siden 2007, mens medarbejderantallet er faldet med 29 pct. i løbet af perioden.

Læs artiklen her, hvor DI Fødevarer er citeret

DI Fødevarer ønsker flere råvarer og færre afgifter

Altinget.dk, den 9. juni 2015, af Ole Linnet Juul, Branchedirektør for DI Fødevarer
Valgkampen raser, og der er politik på dagsorden i alle medier. DI Fødevarer vil opfordre en kommende regering til at arbejde konstruktivt med de rammevilkår, fødevarevirksomhederne har. Der er gode meldinger fra begge sider af Folketinget – og stort potentiale for vækst og udvikling på fødevareområdet. DI Fødevarer opfordrer en ny regering til at indfri potentialet.

Margarinekonge satser på eksport

Børsen, den 27. maj 2015, side 16-17
Et faldende margarinemarked tvinger giganten Dragsbæk til at skrue op for eksporten, hvor især blandingsprodukt Bakkedal skal ud over rampen. "Det er ikke sjovt at være i et faldende marked, og margarine er sådan noget, som forsvinder," siger Mogens Nielsen, der er arbejdende bestyrelsesformand og medejer af Dragsbæk. Ifølge branchedirektør Ole Linnet Juul i Dansk Industri Fødevarer er innovation måden, hvorpå virksomhederne kan kompensere på et faldende marked. Han forklarer, at man sagtens kan udvide sit marked, men det er vigtigt, at man har produkterne til det.

Arla-guldæg tager stor bid af globalt milliardmarked

Børsen, den 22. april 2015, side 8
I kampen for at fordoble sin milliardomsætning og vinde markedsandele på det meget lønsomme, globale marked for fødevareingredienser indvier mejerikoncernen Arla onsdag en ny fabrik lige syd for den dansk-tyske grænse. Anlægget til 400 mio. kr. er lavet i et joint venture med store tyske Deutsche Milch Kontor (DMK) og indvies kun et halvt år efter at Arla Foods Ingredients (AFI) selv officielt indviede et stort produktionsanlæg til langt over 800 mio. kr. ved Videbæk vest for Herning. De store investeringer og partnerskaber med bl.a. DMK er væsentlige dele af den strategi, som skal sikre AFI. Ingrediens-divisionen er blandt de mest lønsomme dele af mejerikoncernen, med et volumen på pænt over 6 mia. kr. i 2017, inklusive salg i joint ventures. Generelt er ingredienser et felt, hvor Danmark står stærkt. Ifølge chefkonsulent Mie Ole Lauritzen, DI Fødevarer, var det totale marked for fødevareingredienser i 2012 på 230 mia. kr. – hvoraf danske selskaber faktisk sad på 14 pct. Der er f.eks. tale om hjælpestoffer til brug i industriens fremstillingsprocesser, farvestoffer eller stoffer, der forbedrer holdbarheden af fødevarerne. "Det er vokset siden 2012. Stadig flere på kloden får jo råd til at betale for forarbejdede fødevarer, hvor ingredienserne bruges. Den årlige vækst er estimeret til 5 pct., men det varierer meget fra sektor til sektor," siger chefkonsulenten.

DI positiv over for nyt fødevareforlig

Fødevarewatch.dk, den 17. april 2015
Hos DI Fødevarer er branchedirektør Ole Linnet Juul på flere fronter tilfreds med Fødevareforlig 3, der blev indgået i fredags. ”Vi er tilfredse med, at der er lavet et bredt forlig, og vi er også tilfredse med, at man sætter gang i nogle ting, som vi har efterspurgt som for eksempel endnu mere risikobaseret kontrol,” siger han og fortsætter: ”Man benytter vejledning i højere grad og går væk fra et meget rigidt system – man prøver at hjælpe der, hvor der skal hjælpes i stedet for bare at kontrollere. Det, synes vi, er en god ide.” Han nævner også øget brug af tredjepartskontrol, hvor man benytter de kontroller, som virksomhederne allerede har i forhold til private certificeringsfirmaer som en god ide. Dog er der visse parametre i det nye forlig, som direktøren undrer sig over. ”Netop fordi man gør de her ting, så undrer vi os over, at man fastholder det samme antal kontroller, så der ikke rigtig er nogen økonomiforbedring i det. Det mere progressive benytter man ikke til at sige, at så kan man også spare på antallet af ordinære kontroller og skabe en bedre økonomi i fødevarekontrollen. I pressemeddelelsen fra Fødevareministeriet fremgår det også, at man styrker rejseholdet. ”Det er uklart beskrevet, hvad det egentligt er rejseholdet skal nu. I vores optik skal det alene arbejde med brodne kar og ikke andet. Men der står her at man udvider deres beføjelser, og det undrer vi os over. Samt at man udvider antal ansatte i rejseholdet,” slutter han.

Ingrediensfirmaer på vækstjagt i Japan

Børsen, den 30. marts 2015, side 20-21
Danske ingredienser optræder i en sjettedel af alle de fødevarer, der fremstilles i verden. Og med 127 mio. købestærke og kvalitetsbevidste forbrugere er Japan et særdeles attraktivt marked for de danske producenter af fødevareingredienser. Men kejserriget er også kendt for sin protektionisme – det gælder skibsindustri, medicinalindustri og også inden for fødevaresektoren. "Det er da korrekt, at Japan har meget lange og til tider besværlige godkendelsesprocedurer i forhold til at lukke nye og fremmede produkter ind på markedet. Men via de gode relationer, vi gennem årene har opbygget til den japanske fødevarebranche, håber vi at kunne fremme de processer, der kan fjerne hindringerne for afsætning af ingredienser," siger Ole Linnet Juul, branchedirektør, DI Fødevarer. De kommende dage står han i spidsen for en erhvervsdelegation bestående af repræsentanter for syv store ingrediensvirksomheder, som i fællesskab forsøger at promovere denne danske styrkeposition i Japan.

Frihandelsaftale kan booste eksport

Børsen, den 30. marts 2015, side 21
70% – så meget ventes handlen mellem Danmark og Japan ifølge Copenhagen Economics at vokse, når EU og Japan på et tidspunkt bliver enige om den længe ventede frihandelsaftale. Det burde være en win-win for begge parter, når toldbarrierer og særregler fjernes. Men det er ikke alle japanske sektorer, der er lige begejstrede for en sådan handelsaftale. Det gælder ikke mindst landbrugs- og fødevaresektoren, der har nydt godt af særlige privilegier og dermed stået i en bedre konkurrenceposition end deres udenlandske konkurrenter. Forhandlingerne mellem EU og Japan blev indledt i foråret 2013, og den tiende forhandlingsrunde begynder i næste måned i Tokyo. Selv om meget stadig skiller parterne, vurderer DI, at japanerne i højere grad end tidligere vil være interesserede i at åbne markedet op. "Der blæser nye økonomiske vinde i Japan. Shinzo Abes regering er godt i gang med at gennemføre tredje fase af den nye økonomiske politik – "abenomics". Nu skal der gennemføres strukturelle reformer, og her tror jeg, frihandelsaftaler vil spille en stor rolle – ikke bare med EU, men også med USA og andre store økonomier," vurderer Ole Linnet Juul, branchedirektør, DI Fødevarer, og henviser til det pres, Japan er udsat for i regionen, både fra Kina og Sydkorea.

DI og L&F langer ud efter Nøglehuls-ændring

Fødevarewatch.dk, den 9. marts 2015
Fødevarestyrelsen har lanceret en ny bekendtgørelse og vejledning om de gældende kriterier for det kendte danske ernærings-mærke Nøglehullet. Der er fortsat tale om krav – nogle skærpede andre lempede - til hvor høje niveauer af fedt, kostfibre og sukker, fødevarer må indeholde, hvis de skal kvalificere sig til et Nøglehulsmærke, og som et nyt element er der også indført krav til saltindholdet. De nye regler vækker harme i både Landbrug og Fødevarer og Dansk Industri. ”Det har været en rigtig lang proces, som vi har været inde over. Den ene ting er, at man har valgt at implementere den nye bekendtgørelse uden at tage højde for den kritik, der er kommet, blandt andet fra os og har i stedet bibeholdt et meget restriktivt mærke. Det andet er, at man nu lægger op til, at der bliver forskellige måder at implementere det på i Danmark, Norge og Sverige. Det vil for eksempel sige, at svenske virksomheder får en længere tidsfrist end de danske for at opfylde de nye krav for nogle kategorier,” siger chefkonsulent i DI Fødevarer, Mette Peetz-Schou. I sidste uge sendte Fødevarestyrelsen en pressemeddelelse ud om, at der angiveligt er store gevinster at hente for forbrugere, detailhandel og virksomheder, hvis de går all in på nøglehulsmærkede fødevarer. ”Den holder jo slet ikke, for den tager netop ikke højde for det som er vores hovedanke. Den siger bare, at hvis alle spiser de nøglehulsmærkede produkter, så var livet fantastisk. Men det gør de jo ikke, og nu har de så strammet mærket endnu mere, så det bliver endnu mere umuligt at lave produkter, der appellerer bredt til befolkningen. Man vælger at have et meget elitært mærke, som går efter nogle få mennesker i stedet for at forsøge at få den brede befolkning med,” siger Mette Peetz fra DI Fødevarer.

Industri advarer mod særregler om hormonforstyrrende stof

Altinget.dk, den 3. marts 2015
Danmark skal have en mere restriktiv tilgang til brugen af bisphenol A (BPA) end resten af EU, og det skal ske gennem en frivillig aftale med industrien. Det var budskabet fra fødevareminister Dan Jørgensen (S) i sidste uge. Men det kan blive svært for ministeren at få en sådan frivillig aftale på plads, for nu melder industrien samlet ud, at de danske særregler på området efter deres overbevisning ikke er nogen god ide. “Vi må appellere til, at Danmark bakker op om EFSA’s konklusion: At der ikke er nogen sundheds-risiko ved BPA for forbrugerne ved nuværende eksponering,” skriver de fire brancheorganisationer Dansk Erhverv, DI Fødevarer, Plastindustrien og Landbrug & Fødevarer i et brev til fødevareministeren.

Forbrugerrådet jubler over dansk enegang mod hormonforstyrrende stof

Altinget.dk, den 25. februar 2015
Det er absolut positivt, at regeringen ønsker en langt lavere grænseværdi for det hormonforstyrrende stof bisphenol A, end EU’s nye anbefalinger lægger op til. Det er meldingen fra Forbrugerrådet Tænk Kemi, efter fødevareminister Dan Jørgensen (S) har udtalt, at danskernes indtag af stoffet skal sænkes. I januar meddelte EU’s fødevareagentur EFSA, at grænseværdien for stoffet bør sænkes til fire mikrogram per kilo kropsvægt. Men det er alt for højt, mener forskere på DTU, som vil have grænseværdien helt ned på 0,7 mikrogram pr. kilo kropsvægt. Ifølge fødevareministeren skal grænseværdien sænkes gennem frivillige partnerskabsaftaler med industrien. Det er en god strategi, mener Claus Jørgensen. Hos DI Fødevarer er branchedirektør Ole Linnet Juul tilbageholdende med at melde klart ud om en mulig partnerskabsaftale, før han har talt med fødevareminister Dan Jørgensen om sagen. “Vi har hele tiden ment, at EFSA har haft en meget fornuftig tilgang til bisphenol A spørgsmålet, ” siger han. Stod det til SF, burde EU helt forbyde bisphenol A. Men da det ikke er på det politiske tegnebræt, mener landbrugs- og fødevareordfører Lisbeth Bech Poulsen, at det er positivt, at fødevareministeren lægger op til at sænke grænseværdien gennem en frivillig aftale med industrien. Det er dog ingen god ide, mener DI Fødevarer. "Vi er imod at lave nationale særregler herhjemme. Det vil vi selvfølgelig også sige til fødevareministeren," siger branchedirektør Ole Linnet Juul.

Læs flere nyheder fra DI Fødevarer her: