På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Alderen trykker i fødevareindustrien

De seneste ti år er andelen af ældre faglærte medarbejdere i fødevareindustrien steget markant.  Det er en alvorlig udfordring, at den danske fødevareindustri mangler faglærte, der kan afløse generationen, som for en dels vedkommende er i den sidste fase af arbejdslivet. 
Lis Korsbjerg, HR Direktør i Arla Foods, fortalte om den indsats mejerikoncernen gør for at tiltrække og uddanne medarbejdere ved konferencen ”Flere kloge hænder og hoveder til fremtidens fødevareindustri” på EUC Lillebælt 18. maj. Foto Felix Stark

I 2005 var 26 pct. af de faglærte i fødevareindustrien fyldt 50 eller mere. I 2015 er det tal steget til 38 pct, og gennemsnitsalderen for en faglært i i fødevareindustrien var 46 år i 2015, mens den var 42 år i 2005. Det viser en ny analyse fra DI Fødevarer.

Rekruttering af unge faglærte er derfor en af de vigtigste arbejdskraftudfordringer, som fødevareindustrien står over for. Det er dog ikke alle faggrupper, der har aldersproblemer. Mange af de fag, der har direkte relation til fødevarer – slagter, bagere, konditor – har relativt god tilgang af unge. Problemet er derfor størst i de tekniske fag, hvor f.eks. mere end hver anden industritekniker er mere end 50 år gammel.

En fremskrivning viser, at fødevareindustrien ikke vil være de eneste, der vil mangle faglærte i fremtiden. Analysen viser nemlig, at Danmark kommer til at mangle op mod 44.000 faglærte på tværs af brancher i 2025.

Den virkerlighed er der behov for at gøre noget ved, og det var baggrunden for at DI Fødevarer afholdt "Flere kloge hænder og hoveder til fremtidens fødevareindustri" på EUC Lillebælt den 18. maj. Her var HR-chefer fra fødevareindustrien samlet med udddannelsesfolk fra uddannelsesverdenen for at udveksle erfaringer og finde løsninger, der kan lokke flere ind til fødevareindustriens tekniske opgaver.

Læs mere mere om konferencen her.

 

Læs mere om konferencen her
Læs analysen her
Kontakt image
Konsulent
Tlf: +45 3377 3421
Mobil: +45 2128 6995
E-mail: pebjdi.dk
PUBLISHED: 18-05-2017 LAST MODIFIED: 18-05-2017