På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Fødevareoplevelser på Folkemødet – kom og vær med!

Der er masser af spændende debatter og events på årets Folkemøde, der finder sted fra torsdag den 15. juni til søndag den 18. juni. Vi anbefaler selvfølgelig DI Fødevarers arrangementer…

Debat om automatisering i fødevarebranchen fredag den 16. juni kl. 12.00

I NNF’s telt (G9) sætter DI Fødevarer fokus på robotternes fortsatte indtog i fødevarebranchen. Robotterne kan overtage nogle af de tunge og ensidige opgaver – men hvilke opgaver bliver der tilbage? Og hvordan er det overhovedet at gå på arbejde, når kollegerne er maskiner?

Direktør for Universal Robots, Per Kloster Poulsen, vicedirektør for Next Uddannelse København, Daniel Blum, forbundssektretær Arbejdsmiljø og Kompetence, Fødevareforbundet, Per Hansen og branchedirektør i DI Fødevarer, Leif Nielsen udgør panelet, der skal diskutere mulighederne af automatiseringen, når vi stiller spørgsmålet "Folk & robotter – hvordan arbejder vi sammen?".

Debatten finder sted fredag den 16. juni kl. 12.00-13.00 i G9 (Fødevareforbundet NNF - Allinge Havn, inder- og ydermole).

Debat om globale og lokale fødevarer fredag den 16. juni kl. 15.00

DI Fødevarer bruger også Folkemødet til at debattere de globale og lokale forsyningskæder for fødevarer. For hvad er bedst for din sundhed, økonomien og klimaet? Hvem skal man købe råvarer fra, hvis man vil bidrage til at mindske verdens ulighed?

Anders Lund Madsen vil stille virksomhedsledere, politikere og eksperter de svære spørgsmål og gennemgår nogle af de dilemmaer, som virksomheder såvel som forbrugere står overfor, når man gerne vil købe kvalitet, gøre en god handel og samtidig have samvittigheden i orden.
Panelet består af: Carsten Bach, Fødevareordfører, Liberal Alliance, Søren Egge Rasmussen, Fødevareordfører, Enhedslisten, Bo Øksnebjerg, Generalsekretær, WWF Denmark, Irene Quist Mortensen, International CSR chef, Arla Foods, Trine Christensen, Generalsekretær, Amnesty International, Lars Aaen Thøgersen, Udviklings- og kommunikationschef, Peter Larsen Kaffe og Leif Nielsen, Branchedirektør, DI Fødevarer.

Arrangementet "Skal din mad være lokal eller global?" finder sted fredag den 16. juni kl. 15.00-16.00 i F4 (DI's telt på havnen)

PUBLICERET: 12-06-2017 OPDATERET: 12-06-2017