På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Fødevarereklamer til børn

DI Fødevarer er tilsluttet kodeks om fødevarereklamer. Kodeks er et frivilligt initiativ til ikke at reklamere for fødevarer med højt indhold af fedt, sukker og salt i medier til børn. Det frivillige kodeks trådte i kraft 1. januar 2008, og er et tiltag i det fælles ansvar i at imødegå den stigende forekomst af overvægt blandt børn.
Forum for Fødevarereklamers logo

Sunde kostvaner grundlægges i barndommen

Baggrund

Vi er i disse år vidner til en stigning i antallet af overvægtige og svært overvægtige børn. Det kræver en bredspektret indsats fra både den enkelte familie, det private erhvervsliv, myndigheder og det politiske niveau at ændre denne udvikling. 

DI Fødevarer har sammen med Mediebranchen og afsendere af fødevarereklamer dannet Forum for fødevarereklamer med det formål at opretholde og vedligeholde et frivilligt kodeks, så der ikke reklameres for fødevarer med højt indhold af sukker, fedt og salt i medier målrettet børn.

Hvad indebærer kodeks?

  • Stop for reklamer af fødevarer med højt indhold af fedt, sukker og salt i medier målrettet til børn.
  • Opbakning fra alle led i reklamekæden - omfatter fødevareproducenter, dagligvarehandel, elektroniske og trykte medier, reklamebranchen og annoncører.
  • Bred dækning af børnemedier - børneprogrammer i TV og radio, websider rettet mod børn, SMS-tjenester og børneblade er omfattet. 
  • Kriterier for, hvornår fødevarer har et højt indhold af fedt, sukker og salt - fastsat ud fra offentlige retningslinjer for, hvilke typer af fødevarer der kun bør indgå i begrænset omfang i den daglige kost.

Følg link til Forum for Fødevarereklamer for yderligere information

Kontakt image
Chefkonsulent
Tlf: +45 3377 3024
Mobil: +45 4070 6911
E-mail: lobudi.dk
PUBLICERET: 18-11-2009 OPDATERET: 20-02-2017