På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Saltpartnerskabet - Mindre salt redder liv

DI Fødevarer indgår i saltpartnerskabet ledet af Fødevarestyrelsen og i samarbejde med en række aktører. Målet er at tage 3g salt af danskernes daglige saltindtag.
Saltpartnerskab skal hjælpe med at skrue ned for saltforbruget hos fødevareproducenter, i kantiner, på restaurationer og i hjemmet.
Og borgerne skal oplyses om, at et højt saltforbrug ikke er godt for sundheden. Målet er at skære tre gram, svarende til ½ teskefuld, af borgernes daglige saltindtag. Det kan betyde 1000 færre hjerte-/kardødsfald årligt.

Er salt et problem?

I Danmark er indtaget af salt i gennemsnit på 9-11g pr. dag for mænd og 7-8g for kvinder. Det anbefales, at sænke saltindtaget til 5-6g pr dag.
For meget salt giver forhøjet blodtryk, og dermed hjertekarsygdomme, som i værste fald giver for tidlig død. Desuden øges risikoen for få mavekræft, knogleskørhed og nyresten ved et højt indtag af salt.

Saltpartnerskabet

Saltpartnerskabet ledes af Fødevarestyrelsen og består i øvrigt af DI Fødevarer, Landbrug og Fødevarer, Dansk Erhverv, Horesta, Hjerteforeningen, Forbrugerrådet, Kræftens Bekæmpelse, Foreningen af Kliniske Diætister, Diabetesforeningen, Kost- og Ernæringsforbundet.

Aktiviteter i partnerskabet

  • Reduktion af saltindholdet i færdigpakkede fødevarer
  • Oplysning til borgerne om salt og sundhed
  • Oplysning til mad- og sundhedsprofessionelle 
  • Mærkning af fødevarernes indhold af salt
  • Reduktion af saltindholdet i kantinemad og i udespisningsbranchen generelt
  • Monitorering af indsatsen
  • Deltagelse i EU´s fortsatte drøftelser om reformulering af produkternes saltindholdOplysning til borgerne om salt og sundhed

Medlemmernes rolle

Fødevarevareproducenterne har i flere år arbejdet med at sænke indholdet af salt i fødevarer, så vi får allerede i dag mindre salt end for blot 5 år siden fra fødevarerne. Saltpartnerskabet arbejder sammen med fødevareproducenterne om vejledende reduktionsmål for ind-holdet af salt i fødevarer. De skal bruges som benchmarks når producenter og detailhandel udvikler nye produkter og de eksisterende produkter gøres sundere.

Hvorfor er der salt i maden?

Danskernes mad er traditionelt ret salt. Vi er blandt andet vænnet til meget salt, fordi vi i vores traditio-nelle køkken har saltet maden, så den kunne holde sig. F.eks. saltsild, spegepølser og lign.
Salt spiller en vigtig rolle for holdbarheden i nogle produkter. I andre produkter har salt en vigtig rolle for strukturen. Det gælder f.eks. ost og brød. Og så smager salt godt og er med til at fremme andre smage.
Man kan selv gøre meget for at spise mindre salt. Dels gælder det om at sammensætte en kost, der svarer til de 8 kostråd. Og så bør man vænne sig af med at eftersalte maden ved bordet.
De fleste studier peger på, at det tager ca. 8-12 uger at vænne sig til mindre salt og at tilvænning til en saltreduceret kost kan føre til et skift i smagspræference, så man bedre kan lide fødevarer med nedsat saltindhold. Det er dog ikke muligt at sige, hvor langt man kan gå ned i saltindhold uden det påvirker smagsoplevelsen.

EU DIET PLATFORM

Det danske saltpartnerskabet er en udløber af det europæiske diet platform, som gennem en række initiativer har til formål at forbedre europæernes sundhedstilstand. Læs mere om EU DIET i boksen til højre.

Saltpartnerskabet

Partnerskabet består af DI Fødevarer, Landbrug og Fødevarer, Dansk Erhverv, Hjerteforeningen, Forbrugerrådet, Kræftens Bekæmpelse, Foreningen af Kliniske Diætister, Diabetesforeningen, Kost- og Ernæringsforbundet, HORESTA, COOP, DSK, Dansk Supermarked, Danske Slagtemestre og Bager- og Konditormestre i Danmark (BKD).

Kontakt image
Chefkonsulent
Tlf: +45 3377 3403
Mobil: +45 2060 6993
E-mail: ghdi.dk