På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

2017 bød på vækst i fødevareindustrien

På trods af et fald i eksporten i de sidste tre måneder af året, oplevede branchen samlet en vækst på 1,9 procent i 2017, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det skyldes blandt andet stigninger i omsætningen for underbrancherne Slagterier og Mejerier og tobaksindustri. 

 

2017 endte med en vækst i omsætningen i føde, drikke- og tobaksvareindustrien på 1,9 procent sammenlignet med 2016. Dermed lægger omsætningsvæksten i fødevareindustrien sig tæt op af den generelle forventede vækst i dansk økonomi.  Omsætningen endte dermed på knap 187 mia. kr. i sæsonkorrigeret årsniveau.  De sidste tre måneder af året bød ellers på et fald i eksporten på 3,6 procent sammenlignet med de tre foregående måneder. Dermed skar eksporten en smule af omsætningsvæksten mod slutningen af året. Det har ellers været eksporten, der har trukket væksten gennem det meste af 2017.  

Den samlede vækst i omsætningen i 2017 skyldes i høj grad en rigtig god sommer, som anden halvdel af året ikke var i stand til at leve op til. Det indenlandske salg de sidste tre måneder af 2017 steg 1,5 procent, sammenlignet med de tre foregående måneder, men som grafen illustrerer, sluttede kurven nedadgående på grund af det ovennævnte fald i eksporten i de sidste tre måneder af 2017.

Stigningen i det indenlandske salg skal tilskrives stigninger på 3,9 procent i underbranchen Slagterier og 5,8 procent i Mejerier og tobaksvareindustri. Også Drikkevareindustrien og Bageri, brødfabrikker m.v. oplevede vækst på det indenlandske salg i perioden på hhv. 1,7 og 2,0 procent.

Kontakt image
Konsulent
Tlf: +45 3377 3421
Mobil: +45 2128 6995
E-mail: pebjdi.dk
PUBLICERET: 23-02-2018 OPDATERET: 26-03-2018