På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

DI Fødevarer bakker op om, at fælleseuropæiske ernæringsprofiler bliver løst

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har meldt ud, at EU-Kommissionen bør handle på den ni år gamle beslutning om at etablere de såkaldte ernæringsprofiler. DI Fødevarer bakker op om fælleseuropæiske ernæringsprofiler.

På EU-niveau vedtog man tilbage i 2006 en aftale om, at man senest i 2009 skulle være klar med særlige regler, som skal sikre, at mindre sunde fødevarer ikke kan ernærings- eller sundhedsprises. Men ernæringsprofilerne har aldrig set dagens lys, og det er miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen ikke tilfreds med. Han har sammen med 7 andre EU-lande henvendt sig til EU-Kommissionen og opfordret til at få arbejdet gjort færdigt.

- Forbrugerne har ikke fået, hvad de blev lovet i 2006, og resultatet er, at de stadig risikerer at blive vildledt om sundhed, siger Esben Lunde Larsen blandt andet i en pressemeddelelse.

DI Fødevarer bakker op om fælles europæiske ernæringsprofiler

DI Fødevarer mener, at al mad, der med fordel kan indgå i den daglige kost, skal kunne anprises, hvis de har en særlig ernæringsmæssig fordel. Samtidigt mener vi, at det vil mindske troværdigheden af anprisningerne, hvis nydelsesmidler som f.eks. slik anprises.
- Vi bakker op om EU-Kommissionens arbejde med at udvikle fælles europæiske ernæringsprofiler, som skal regulere, hvilke fødevarer der kan og ikke kan bære anprisningerne. Kun på den måde kan det sikres, at lovgivningen implementeres på samme måde i hele EU, siger Leif Nielsen, branchedirektør i DI Fødevarer.

En måde at definere fødevarers ernæringsmæssige værdi

Ernæringsprofiler er det tekniske navn for den metode, som benyttes til at definere fødevarers ernæringsmæssige værdi.  De kan opstilles på mange forskellige måder, som på forskellig måde vil påvirke, hvilke fødevarer, der vil kunne anprises. EFSA (den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet) udarbejdede i 2008 en anbefaling til EU-Kommissionen om, hvordan det kunne gøres, men arbejdet med at fastsætte dem på EU niveau er gået i stå.
Det har vist sig kompliceret at få udarbejdet fælles ernæringsprofiler,
som virker i praksis.

- Det er ærgerligt, at processen er gået i stå, for ernæringsprofilerne kunne være med til at bidrage til ens regler for alle. Vi ser frem til, at EU-Kommissionen forhåbentlig tager dette op i den sidste del af dens arbejdsperiode, siger Leif Nielsen.

Anprisningsforordningen fastslår, at der skal ligge ernæringsmæssige kriterier til grund for, om en fødevare kan bære en ernærings- eller sundhedsanprisning - eller ej. Selvom en fødevare opfylder kravene til at kunne anprises, f.eks. for dens indhold af D-vitamin, og de funktioner D-vitamin har i kroppen, kan den kun bære anprisningerne, hvis den samtidig har en vis ernæringsmæssig værdi.

Kontakt
Kontakt image
Chefkonsulent
Tlf: +45 3377 3445
Mobil: +45 2463 4048
E-mail: mistdi.dk
PUBLICERET: 26-01-2018 OPDATERET: 20-02-2018