På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Eksporten driver fødevareindustriens omsætningsvækst

Omsætningen i føde- og drikkevareindustrien stiger fortsat. Kursen mod omsætningsrekord i 2017 er dermed uændret. Den forventede omsætningsrekord er drevet af vækst i eksporten, mens det indenlandske salg modsat er vigende.

Fra januar til oktober i år steg omsætningen i føde-og drikkevareindustrien med 2,6 pct. i forhold til samme periode sidste år. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Branchens eksport er steget med 10,5 pct. i perioden, mens det indenlandske salg er gået tilbage med knapt 4 pct. Eksportvæksten overgår således tilbagegangen i det indenlandske salg. Dermed fastholdes forventningen om omsætningsrekord i branchen i 2017, hvor omsætningen ventes at lande på knapt 190 mia. kr. i sæsonkorrigeret årsniveau. Alle underbrancher - undtagen drikkevareindustrien - har i perioden januar til oktober oplevet vækst i omsætningen.  

I sensommer- og efterårsmånederne august, september og oktober steg den sæsonkorrigerede eksport gennemsnitligt 2 pct. i forhold til gennemsnittet for de tre foregående måneder. Det indenlandske salg faldt imidlertid i samme periode med 1,5 pct. i forhold til gennemsnittet for de tre foregående måneder. I oktober alene steg omsætningen i føde-og drikkevareindustrien med 7,7 pct. i forhold til oktober sidste år. Heraf steg eksporten med hele 10,7 pct., mens oktober isoleret set også bød på vækst i det indenlandske salg på 4,9 pct. Billedet er dermed fortsat, at det er eksporten, der driver væksten i branchens omsætningen.

Kontakt image
Konsulent
Tlf: +45 3377 3421
Mobil: +45 2128 6995
E-mail: pebjdi.dk
PUBLICERET: 20-12-2017 OPDATERET: 21-12-2017