På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

EU har formuleret nye foranstaltninger til håndtering af fødevarekriser

Visse landes indsats i forbindelse med sagen om fipronilrester i æg har været mangelfuld. Derfor er Ministerrådet og EU-Kommissionen blevet enige om nye foranstaltninger til håndtering af fremtidige fødevarekriser.
Æggesagen med fund af det ulovlige pesticidrest fipronil har været en øjenåbner for EU-systemet. Rettidig omhu har måske manglet i nogle lande med hensyn til kommunikation og brug af Rapid Alert-systemet. Derfor har EU’s ministerråd mødtes for at drøfte, hvordan man fremover skal håndtere lignende sager med fødevaresvindel. Ministerrådet er derfor sammen med EU-Kommissionen blevet enige om en række foranstaltninger til håndtering af sådanne fødevarekriser.

Blandt foranstaltningerne kan nævnes samarbejde og risikokommunikation mellem medlemslandene og Kommissionen med henblik på at prioritere og koordinere indsatser. Desuden vil virksomheder og brancheorganisationer blive opfordret til at implementere eller forbedre eksisterende egenkontrolprogrammer. Rapid Alert-systemet, RASFF og samspillet mellem et administrativt assistance- og samarbejdssystem (AAC) skal forbedres.

Konklusionerne fra Ministerkonferencen 26.9.17 kan læses her.

DI Fødevarer har været tilfreds med Fødevarestyrelsens håndtering af sagen, information og inddragelse af brancherne.
Kontakt image
Seniorchefkonsulent
Tlf: +45 3377 3403
Mobil: +45 2060 6993
E-mail: ghdi.dk
PUBLICERET: 05-10-2017 OPDATERET: 05-10-2017