På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Teknologi, data og respekt for mad skal hjælpe til at reducere madspild

Fremtidens løsninger på reduktion af madspild skal skabes i samspil mellem teknologier, data og respekt for mad som ressource på tværs af værdikæden. Det var et af budskaberne på gårsdagens madspilds-temadag, hvor Leif Nielsen, branchedirektør i DI Fødevarer, var oplægsholder.

Madspild er et stort problem, har mange årsager og skal løses ved en fælles indsats fra mange aktører gennem hele værdikæden. Derfor var DI Fødevarer også til stede i går, da ”Fremtidens løsninger på reduktion af madspild” temadag blev afholdt.

”Der er behov for øget respekt for mad som en ressource og respekt for håndværket. Vi skal ikke alle være mesterkokke og kunne udføre håndværket, men vi skal alle være kompetente forbrugere. Derfor ser jeg også et behov for, at der kommer større fokus på madkundskab, ” fortalte Leif Nielsen på temadagen.

Udover oplæg om, hvordan industriens udfordringer samtidig giver nye muligheder for erhvervet, blev der på dagen også sat fokus på emner som spildreducering, funktionelle emballager, og forbedret holdbarhed både gennem nye og klassiske konserveringsmetoder.

På dagen var der samlet deltagere fra de mange af ledende i værdikæden bl.a. fødevareproducenter, emballageproducenter, primærproducenter, supermarkeder, catering, kommuner samt andre, der beskæftiger sig med madspild.

Temadagen var arrangeret af Teknologisk Institut i samarbejde med FoodNetwork (Fødevaresektorens Innovationsnetværk) og IDA Levnedsmiddelselskab (Ingeniørforeningen).

Madspildet er på ca. 700.000 t/år i Danmark og fordeler således Husholdningerne/forbrugerne: 37 pct.
Detailhandlen: 23 pct.
Fødevareindustrien: 19 pct.
Primærproduktionen: 14 pct.
Restmængden af madspild: 7 pct. t/år institutioner og storkøkkener samt hoteller og restauranter

Kilde: Miljøstyrelsen

PUBLICERET: 18-01-2018 OPDATERET: 18-01-2018