På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Udsigt til stigende investeringer i forskning og udvikling i fødevarevirksomhederne

Ifølge en ny DI-undersøgelse forventer et flertal af fødevarevirksomhederne stigende investeringer i forskning og udvikling i både Danmark og udlandet i de kommende år. Rundspørgen peger dog samtidig på, at mangel på kvalificeret arbejdskraft er en væsentlig barriere for øgede investeringer.

Flere danske fødevarevirksomheder forventer stigende investeringer i forskning og udvikling (FoU) i både Danmark og udlandet i de kommende år.

I et udtræk på fødevarevirksomheder i DI’s undersøgelse ”Danmark tilbage på vidensporet IV” angiver 58 procent af de adspurgte fødevarevirksomheder, at de forventer en stigning i FoU-investeringerne i Danmark de kommende år. 53 procent angiver desuden, at de også forventer stigende investeringer i FoU i udlandet. Ingen af de adspurgte fødevarevirksomheder i undersøgelsen angiver, at de har en forventning om faldende investeringer i forskning og udvikling - hverken i Danmark eller i udlandet.

Dermed understøtter fødevarevirksomhedernes svar tendenserne på tværs af alle virksomheder i undersøgelsen.

Hele 63 procent af virksomhederne i den samlede undersøgelse forventer at øge FoU-investeringer i Danmark i de kommende år. Til gengæld forventer kun 44 procent af den samlede gruppe af virksomheder at øge investeringerne i FoU i udlandet. Dette tal er 53 procent for fødvarevirksomhederne, der altså i lidt højere grad forventer at øge investeringerne i deres udenlandske forskningsaktiviteter.

Mangel på kvalificeret arbejdskraft er en væsentlig barriere


I undersøgelsen bliver virksomhederne også spurgt til de væsentlige barrierer for vækst i investeringerne i FoU-aktiviteter. Fødevarevirksomhederne angiver, at den vigtigste barriere for at øge investeringerne i FoU er at finde medarbejdere med de rette kompetencer.

Hele 84 procent af de adspurgte fødevarevirksomheder angiver i høj grad eller nogen grad udfordringen ved at finde kvalificerede medarbejdere som en barriere for vækst i FoU-investeringer i Danmark.
Tilsvarende angiver cirka 65 procent af den samlede virksomhedsgruppe i høj grad eller nogen grad denne udfordring som barriere. Mangel på kvalificeret arbejdskraft er derfor en større barriere for fødevarevirksomhederne end for den samlede gruppe af virksomheder i relation til at øge investeringerne i FoU. 

Du kan læse fødevareforskningsstrategien her

KONTAKT
Kontakt image
Konsulent
Tlf: +45 3377 3421
Mobil: +45 2128 6995
E-mail: pebjdi.dk
PUBLISHED: 05-04-2018 LAST MODIFIED: 05-04-2018