På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Fortsat forventning om stor stigning i fødevareeksporten for 2017

Fødevareeksporten har været stigende gennem det meste af 2017, men tal fra Danmarks Statistik viser en stagnering i oktober og november. Vi forventer dog stadig, at 2017 bliver et rekordår for fødevareeksporten.

 
Kilde: Danmarks Statistik
Note: Import og eksport af varer, eksklusive skibe, fly, brændsel mv., sæsonkorrigeret

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den danske eksport af føde- og drikkevarer steg 6,9 procent i løbet af de første 11 måneder af 2017 sammenlignet med samme periode i 2016. Importen på posten steg 3,9 procent. Den positive udvikling sker på trods af en stilstand, for udenrigshandlen generelt, i oktober og november måned.  Den samlede danske vareeksport steg 4,9 procent, og importen steg 4,8 procent. Handlen på fødevareområdet ser derfor ud til at bidrage meget pænt til tendensen for den samlede danske udenrigshandel i 2017.

Den øgede handel foregår særligt med nærmarkederne Tyskland, Storbritannien, Sverige og Norge. Derudover er den danske handel med BRIKS-landene også steget markant. Eksporten til denne landegruppe steg 10,1 procent, samtidig med importen steg 9,0 procent i de første 11 måneder af 2017.

Find de nye tal fra Danmarks Statistik her

Kontakt image
Konsulent
Tlf: +45 3377 3421
Mobil: +45 2128 6995
E-mail: pebjdi.dk
PUBLICERET: 09-01-2018 OPDATERET: 11-01-2018